telefon 35 37 02 22

nørrebrogade 52 2.tv.

LAEGE JL 1524

Indførelse af tolkegebyr pr. 1. juli 2018

Reglerne betyder, at patienter, der har boet mere end tre år i Danmark uden at opnå tilstrækkelige danskkundskaber, opkræves et gebyr ved tolkning.

Den 1. juli 2018 trådte nye regler om tolkebistand i kraft. Reglerne betyder, at patienter, der har boet mere end tre år i Danmark uden at opnå tilstrækkelige danskkundskaber, opkræves et gebyr ved tolkning.

Tolkegebyret gælder både i almen praksis, ved speciallæge samt i forbindelse med behandling og indlæggelse på sygehus.

Det er regionen, som opkræver gebyret fra de patienter, der er omfattet, ikke kun ved tolkning i forbindelse med behandling på sygehus, men også ved tolkning ved henvendelse i primærsektoren. De nærmere retningslinjer er fastlagt i en ny bekendtgørelse om tolkebistand. Det fremgår heraf, at tolkegebyret i speciallægepraksis vil udgøre 334 kr. ved fremmødetolkning og 191 kr. ved video og telefontolkning.

De praktiserende speciallæger skal ikke foretage sig noget i anledning af gebyret. Der bestilles fortsat tolkebistand hvis det skønnes nødvendigt for patientens behandling. Eventuel gebyr for tolkningen opkræves af regionen direkte hos borgeren. De praktiske forhold omkring opkrævning af gebyret er under afklaring. Opkrævning af gebyr vil først kunne finde sted nogen tid efter behandlingen med brug af tolk har fundet sted.

Visse patienter vil være undtaget fra gebyret, selvom de har haft bopæl i Danmark i mere end tre år. Det drejer sig om patienter, der som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne midlertidigt eller varigt har mistet evnen til at tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber, børn (0-17 årige), der møder frem til behandling uden ledsagelse af forældre, samt forældre der i forbindelse med behandling af et barn har behov for tolkebistand.

Undtaget er desuden personer fra Det Tyske Mindretal i Danmark, der har behov for tolkebistand i forhold til det tyske sprog og ved tolkning på Grønlandsk og Færøsk.

Regionen er i gang med at udarbejde procedurer for håndtering af gebyret, fakturering og hvordan der skal dokumenteres ved undtagelse fra gebyret.

Praktiserende læger og praktiserende speciallæger kan få en rolle med udarbejdelse af lægeerklæringer om undtagelse fra tolkegebyr.

Honorering for udarbejdelse af disse erklæringer vil skulle ske efter privat honorar.

Lægerne Bøgh og Falkensteen

EU- Dataforordning og privatlivspolitik

En virksomhed er efter EU’s databeskyttelsesforordning forpligtet til at give den registrerede (patienten) en række informationer, når personoplysninger indsamles fra den registrerede. Lægerne Bøgh og Falkensteen lægger derfor disse informationer på vores hjemmeside, da det er et lovkrav med ikrafttrædelse 26/5-2018. Vores tilgang til patient data har altid været meget fastlåst i tavshedspligten, vi har altid værnet om vores patienters private oplysninger og det vil vi blive ved med. Loven kræver en del skærpelse i forhold til dokumentationen for dette. Så her kommer informationerne:

 

Privatlivspolitik for patienter:

Behandling af oplysninger

I forbindelse med vores undersøgelse, diagnostik og behandling af dig som patient indsamler og behandler Lægerne Bøgh og Falkensteen I/S som dataansvarlig en række personoplysninger om dig. Dette er vi forpligtet til efter autorisationslovens kap. 6 og journalføringsbekendtgørelsen.

I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan Lægerne Bøgh og Falkensteen I/S behandler, bruger og videregiver dine personoplysninger.

 

Typer af oplysninger

Lægerne Bøgh og Falkensteen I/S indsamler og behandler følgende typer af personoplysninger om dig (i det omfang det er relevant for netop dig):

Almindelige kategorier af personoplysninger:

  • Navn, adresse, evt. e-mailadresse, telefonnr., personnummer køn, familierelationer og sociale relationer, arbejdsrelationer og evt. uddannelse
  • Særlige kategorier af personoplysninger (”følsomme personoplysninger”): Helbredsoplysninger (f.eks. journaloplysninger, prøvesvar, tests, røntgenbilleder, scanningsvar mv.), seksuelle forhold, race eller etnisk oprindelse samt religiøse forhold.

 

Formål

Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

  • Vores undersøgelse, diagnostisk og behandling af dig
  • Udarbejdelse af lægeerklæringer
  • Udarbejdelse af attester til brug for myndigheder, forsikringsselskaber mv.
  • Kommunikation med eller henvisning til andre sundhedspersoner, læger, sygehuse eller sygehuslaboratorier
  • Medicinordinationer, herunder udstedelse af recepter
  • Indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser
  • Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier
  • Afregningsformål
  • Overholde vores forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, herunder EU’s databeskyttelsesforordning, databeskyttelsesloven og anden relevant sundhedsretlig lovgivning, f.eks.:
    • Dokumentationspligt
    • Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen
    • Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder men ikke begrænset til at hindre uautoriseret adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer
    • Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder
    • Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre
    • Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder
    • Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter
    • Statistiske undersøgelser og videnskabelig forskning

 

Frivillighed

Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til os. Konsekvensen af ikke at give os personoplysningerne vil være, at vi ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder at vi i nogle tilfælde ikke kan undersøge, diagnosticere eller behandle dig.

 

Kilder

I nogle tilfælde indsamler vi personoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. sygehuse eller ved opslag i elektroniske journalsystemer. Vi behandler de modtagende oplysninger i overensstemmelse med denne privatlivspolitik.

 

Videregivelse af personoplysninger

Idet omfang det er nødvendigt for den konkrete undersøgelse, diagnosticering eller behandling af dig, vil dine personoplysninger blive videregivet og delt med følgende modtagere:

  • Der videregives oplysninger til andre sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb.
  • Der videregives oplysninger til RKKP (kliniske kvalitetsdatabaser), Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsdatastyrelsen (medicin, vaccinationer, utilsigtede hændelser og dødsfald), politi og domstole, sociale myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det omfang, at der foreligger en pligt hertil ifølge gældende lovgivning.
  • Du har som patient adgang til dine egne oplysninger (indsigtsret).
  • Ved henvisning af patienter videregives oplysninger til de sundhedspersoner, hvortil henvisningen er sendt.
  • Ved indberetning af laboratorieprøver videregives prøverne til sygehuslaboratorierne.
  • Ved indberetning af oplysninger i forbindelse med afregning for patientbehandling videregives oplysninger til de regionale afregningskontorer.
  • Ved udstedelse af recepter videregives oplysninger til landets apoteker og Lægemiddelstyrelsen via FMK.
  • I andre tilfælde videregives oplysninger til pårørende eller forsikringsselskaber.

 

Lovgrundlag for behandling og videregivelse af personoplysninger

Det juridiske grundlag for at indsamle, behandle og videregive dine personoplysninger er:

  • Til brug for den almindelige patientbehandling indsamles, behandles og videregives almindelige personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c) og (d), mens de følsomme personoplysninger indsamles, behandles og videregives i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9(2)(c) og (h).
  • Herudover er vi forpligtet til at behandle en række personoplysninger om dig ved den almindelige patientbehandling i medfør af autorisationslovens kap. 6, bekendtgørelse om sundhedspersoners journaler (journalføringsbekendtgørelsen) særligt §§ 5-10, samt sundhedslovens kap. 9.
  • Oplysninger til brug for afregning for patientbehandling fremsendes til regionens afregningskontor efter reglerne i Overenskomst om almen praksissundhedslovens §60.
  • Medicinordinationer på recepter samt vaccinationer sendes via IT-tjenesten FMK efter reglerne i sundhedslovens § 157 og bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler særligt kap. 3.
  • Kliniske patientdata videregives til kliniske kvalitetsdatabaser efter reglerne i sundhedslovens §§ 195-196 og bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser m.v. Data kan også videregives på baggrund af et konkret samtykke fra dig som patient.
  • Dine personoplysninger videregives alene til forsikringsselskaber med dit forudgående samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a).
  • Dine personoplysninger videregives alene til dine pårørende med dit forudgående samtykke efter reglerne i sundhedslovens § 43.
  • Ved afdøde patienter kan visse personoplysninger videregives til afdødes nærmeste pårørende reglerne i sundhedslovens § 45.

 

Tilbagekaldelse af samtykke

Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket, påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse baseret på samtykke.

 

Brug af databehandlere

Dine personoplysninger behandles og opbevares hos vores databehandlere, som opbevarer dem på vegne af og efter instruks fra os . Vores databehandlere er p.t.

  • NOVAX journalføringsprogram
  • DAK-E (digitale forløbsplaner)
  • DMDD, Webreq og Webpatient (bestilling af laboratorieprøver og opbevaring af borgerens svar på spørgeskemaer)

 

Opbevaringsperiode

Vi har dog i henhold til journalføringsbekendtgørelsen § 15 pligt til at opbevare disse i minimum 10 år efter seneste tilførsel til journalen. Der kan opstå tilfælde hvor vi er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysninger i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet.

 

Dine rettigheder

Du har – med lovens begrænsninger – visse rettigheder, herunder retten til indsigt i personoplysninger, retten til at få ændret ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til at få begrænset oplysninger, retten til dataportabilitet, retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift. automatiseret, individuel beslutningstagning (”profilering”).

Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os på:

 

Adresseoplysninger på klinikken:

Lægerne Bøgh og Falkensteen

Nørrebrogade 52, 2 tv, 2200 København N

Danmark

Dette website bruger cookies alene til at huske dine indstillinger, for at give dig en bedre oplevelse. Denne information deles ikke med tredjepart. Ved fortsat brug af hjemmesiden godkender du vores cookiepolitik.